Menu

Pædofilipolitik

Vi følger Dansk Boldspil-Unions opfordring til at prioritere børns sikkerhed mod pædofili i fodboldmiljøet højt og arbejder derfor aktivt med at forebygge mod og afsløre forsøg på pædofili.

Klubben har derfor besluttet at benytte den kontrolmulighed, en bekendtgørelse fra 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (DCK) §36 giver mulighed for.

Vi vil med regelmæssige intervaller tjekke, hvorvidt klubbens trænere og holdledere er dømt for pædofili i form af blufærdighedskrænkelse eller deciderede seksuelle overgreb mod børn under 15 år.

Forebyggelse er som bekendt altid bedre end helbredelse, og vi opfordrer derfor samtidig til, at emnet kan drøftes i en aktuel, tæt og åben dialog mellem forældre, trænere og ledere, der dog skal forstå, at mennesker kan have forskellige grænser for graden af fysisk kontakt mellem voksne og børn.

Politiet og de sociale myndigheder har stor erfaring på området. Det anbefales, at sager videregives til myndighederne, såfremt forældre eller andre trænere eller ledere ikke selv mener at have erfaring eller kompetence til at håndtere en given situation eller, at sagen vurderes at være grænseoverskridende, og der dermed er tale om pædofili.

Klubben er forpligtet til at efterleve fortrolighedskravene til de oplysninger, der videregives fra registret.

Vi har etableret en administrativ procedure for kontrollen.

Bestyrelsen

Læs mere om DBU's aktive indsats mod pædofili i dansk fodbold her.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk