Menu

BBB indtog Sportsmaster cup i Horsens

image
Jakob Larsen
14. januar 2024 kl. 21:13

I denne weekend skulle flere hold fra Bellinge have besøgt et større stævne som normalvis afholdes af TPI i Paarup hallerne, desværre blev stævnet aflyst, og holdene var nødt til at kigge andre veje. BBB U7 og BBB U11 valgte den lidt længere køretur til Horsens. Lørdag eftermiddag blev stævnet skudt i gang for det første af de 3 tilmeldte BBB hold, nemlig BBB U11 som med det første hold deltog i B rækken. Stævnet foregik i parkhallen, mellem Forum Horsens og Aquaforum, og mon ikke klimaet i badelandet havde sine indvirkninger på klimaet i hallen, det var i hvert fald varmere end normalt i en sportshal. Det første U11 hold spillede sig stærkt igennem stævnet, ubesejret, og uden uafgjort resultater, men med få sejre som var større end +1, til sidst stod drengene som vindere af u11 b-rækken, og lige inden finalen gik i gang, mødte det næste BBB U11 ind, og så deres venner vinde finalen. Næste hold spillede i A-rækken, og var så heldige at skulle møde ind lørdag sidst på eftermiddagen i Horsens kl.16.40, og deres del af stævnet skulle spilles i liga-format, med 7 deltagende hold, og 6 kampe. 3 timer senere, og en masse flot bold og ros fra modstandere, dommere og dommerbord, stod BBB igen som vindere, 6 kampe, 6 sejre og en målscore på 22-4. Som bonusinfo, oplyses det at BBB U11, som U10’ere sidste år også vandt i A og B-rækken 😊 

Og hvis man synes det kan være lidt hårdt at bruge sin lørdag aften i en hal i Horsens, så var det nok lidt værre at skulle møde ind i Horsens kl.7.30 søndag morgen, hvor U7 stillede med 4 meget morgenfriske drenge. Det blev til bekendskab med nye jyske modstandere og omvendt den fynske parathed. Da turneringen var lød målscoren på 36-1 til BBB-drengene. Mange flotte mål, men lige så vigtigt var det gode kammeratskab og den oplevelse drengene fik sammen. De morgenfriske drenge bestod af Malthe, Louis, Oliver og Victor. 

Lidt senere søndag, forlød det sig at U7 og U11 ikke var de eneste hold som endte øverst på skamlen til et indestævne i denne weekend, til Tved Cup 2024 snuppede U10 sejren i finalen for næsen af Årslev. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk