Menu

Ekstraordinær start: BBB indleder den nye sæson med et pokaldrama mod Give Fremad

image Albaniserie-holdets nye træner, Søren Ravn Jensen. (Foto: © Jonathan Kronlund, bbbsport.dk)
Jonathan Kronlund
08. august 2024 kl. 08:31
Jyllandsserie 2-holdet Give Fremad bliver BBB’s første modstandere i den nye sæson. Det er dog ikke den eneste overraskelse i den nye sæson.

En spændende og spillelysten sæsonstart står for døren, hvor BBB har trukket Jyllandsserie 2-holdet, Give Fremad i den første officielle runde af Oddset Pokalen, hvilket også bliver holdets første kamp i 2024/2025-sæsonen. 

 

En anden nyhed, der blev præsenteret nogle måneder tidligere, er, at BBB’s Albaniserie-hold, har fået ny træner. Søren Ravn Jensen er den nye mand ved roret, og er kendt i adskillige klubber rundt omkring på Fyn, herunder OB, TPI og senest Søhus Stiges kvindehold. 

 

Fodboldfilosofien er grundlæggende boldbesiddende med næse for direkte fodboldspil med omtanke

fortæller Søren. 

 

Udover filosofien har Søren en positiv fornemmelse af holdet, da han mener, at det er et ungt og arbejdsomt hold med en masse udviklingsmuligheder. Både det og at have det godt socialt med hinanden er en af Sørens store prioriteringer. 

 

Jeg kan mærke, at det er en lokal forankret klub med en fundamental lyst til, at spille fodboldsiger Søren. 

 

Ifølge Søren, vil han forsøge at indføre nogle ændringer, der skal styrke holdet. Det bliver blandt andet at spille efter faste principper, så spillere, trænere og tilskuere ikke bliver i tvivl om, hvordan holdet spiller. Han siger yderligere, at det, der trænes, skal kunne overføres til kamp og være tydeligt, at det er blevet trænet. 

 

Hvis vi træner godt, så bliver vi også bedre, siger Søren.

 

Aftenens modstandere fra Give Fremad spiller til dagligt i Jyllandsserie 2, som de rykkede ned i sidste sæson. Det er ikke ofte, at Brændekildes drenge møder modstand udenfor Fyn, så det ser vi frem til, og byder Give Fremad velkommen til Brændekilde-Bellinge - forhåbentlig til en god og underholdende fodboldkamp. 

Kom & støt drengene! 

Kampstart kl. 19:00.
Bellinge Stadion.

Følg også med på Instagram og følg @bbb_i_albaniserien. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk