Talentmassen er stor i BBB !

BBB U10 har igennem lang tid været et af de dominerede hold på Fyn op igennem U-rækkerne og hvor BBB har været holdet alle ville slå. Udover i de små hjem så har andre også fået øjnene op for hvad der foregår på banerne ved Rasmus Rask Skolen.
I slutningen af sidste år fik BBB U10 udtaget 6 spillere til DBU’s godkendte ekstratræning for spillere med særlige forudsætninger, kaldet ATK+. De dygtige spillere som er udtaget er, fra venstre: Jack, Simon, Linus, Villum, Elliot og Malthe. BBB U10 har over 20 spillere tilknyttet årgangen og der er flere spillere som også viser super gode takter, så potentialet for flere ATK+ spillere er bestemt til stede da niveauet til både træning og kamp er højt. På Fyn findes to ATK+-centre, Svendborg (SFB) og Odense (OB) og BBB er tilknyttet centret i OB. Så når de seks spillere fra BBB U10 løber ud på banerne i OB til en omgang ATK+ træning så foregår det i deres nye træningssæt til formålet og som man kan se, så har Realmægleren (Sdr. Boulevard + Odense C) været så venlige at være sponsor til det spillersæt som drengene står i på billedet. Udover at niveauet til træning og blandt drengene er højt, så har det også givet genlyd på resten af Fyn, at BBB kan noget særligt i årgangen U10. Det har nu resulteret i, at flere drenge er kommet til fra andre steder af Fyn og der er en klar tendens, at den udviklings ikke er slut endnu.
Man kan ikke være andet end spændt på hvad den årgang kan præstere på sigt.