Menu

U10 til Rudersdal cup 2023

image
Simon Munch Kirchhoff
20. maj 2023 kl. 15:37

Kristi himmelfarts weekenden rummer flere større fodboldstævner, men umiddelbart var ingen af de andre (Bl.a. EfB elite cup og Nørre Halne cup) ikke så stærkt besatte som stævnet på Sjælland 👊 
Vi tog afsted fra Bellinge uden en målsætning, men havde vi haft en, var den fulde blevet indfriet 💪
Stævnet i Rudersdal var for U10 årgangen annonceret som et 7v7 stævne, et format som vi er bekendte med og tidligere har praktiseret, og som vi igen til Dalum Liga cup skal prøve kræfter med, der var bare en lille forskel, banen som der blev spillet på, var en fuld 8-mands bane, så det var en stor bane de 7 startere fra BBB trådte ind på til første puljekamp mod BK Skjold.
Det indledende puljespil er i nærmest alle kampene med dominans fra de stærke BBB drenge, dog kom de lidt under pres da de for første gang i deres fodboldkarriere skulle stifte bekendtskab med et udenlandsk hold: TeamNextNorway. 
Torsdagens resultater:
BBB - BK Skjold : 1-0
BBB - FA2000: 1-1
BBB - TeamNextNorway 1-0
BBB - Lyngby BK : 3-0
BBB - AB : 4-0
Drengene går videre som vindere af puljen, og skulle i deres finalepulje fredag møde 2 hold vi tidligere har spillet meget lige kampe med: FCK og Ringsted, og sidste hold i puljen var den finske storklub HJK Helsinki.
Lørdagen i guldfinalespillet starter vi ud med at møde HJK Helsinki, drengene har kontrol over kampen, og går derfra som fortjente vindere. De næste 2 kampe skulle vise sig at blive gysere hvor vi først møder Ringsted, vi brænder en masse store chancer, og må se Ringsted være foran indtil 20 sekunder hvor vi får udlignet til slutresultat 1-1. I sidste kamp mod FCK skulle det vise sig at være puljefinalen, hvor vi havde brug for en sejr for at gå i finalen, og FCK kunne nøjes med en uafgjort. Igen en meget lige, og spændende kamp, hvor vi indenfor de sidste minut får et frispark udenfor feltet, som bliver sat ind langt udenfor målmanden rækkevidde.
BBB - HJK Helsinki : 1-0
BBB - Ringsted : 1-1
BBB - FCK : 2-1
Vi vinder dermed guldfinalepulje 1, og skal møde vinderen af den anden pulje, som skulle vise sig at være NSA (Norwegian Soccer Academy)
I finalen må vi se os slået 0-3, gassen var gået af ballonen, og vi havde virkelig kæmpet for resultaterne i finalespillets sidste 2 kampe. 

Trænerne er enormt stolte af de seje drenge som var i Rudersdal, en 2.plads ud af 24 meget stærke hold, hvem havde troet at en lille forstadsklub fra Odense, kunne komme til København og spille mod de bedste, og gå derfra som det bedste danske hold ⭐️

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk