Menu

Vild december for U9

image
Andreas Bech
10. januar 2026 kl. 17:32
!
For første gang i slut december 2025 kunne årgang 2017 deltage i det traditionsrige FS stævne i Odense Idrætshal. Derfor fik 6 drenge (Luis, Oliver, Victor, Malthe, Gustav & Caspian) lov til at øve sig op til dette stævne for BBB-holdet. Det betød deltagelse i 3 store fynske stævner i december: Dalum Cup, Marienlyst Cup og Fyens Stift Cup


I alt blev det til 23 kampe, hvor de med 20 sejre, 3 uafgjorte og 0 nederlag samt en målscorer på 50-4 endte på 1.pladsen ved alle 3 stævner. 


En vild bedrift, hvor de med flot og modig fodbold fik vist BBB logoet frem på fornem vis. Både Dalum Cup og Marienlyst Cup deltog de som forsvarende mestre fra U8 og genvandt derfor disse to turneringer. 
Drengene peakede i den fyldte Idrætshal i semifinalen mod OB d.30.12. hvor det blev til en overbevisende 3-0 sejr. Finalen mod et godt kæmpende HPTI-hold blev vundet 1-0 og derved var første FS titel i 31 år hjemme til et klubhold fra BBB.


Til både Dalum Cup, BM Cup og FS har 6 gutter fra BBB U9 også deltaget for Rasmus Rask Skolen og præsteret flot. Det blev bl.a. til A slutspillet i BM Cup og ved FS blev den nervepirrende og altid hårde krydskamp endestationen. Ved FS gik RRS videre fra en god pulje og i krydskampen tabte holdet 1-0 i forlænget spilletid mod Marienlyst. Det var faktisk det eneste mål som blev scoret mod RRS ved FS.

U9 er startet op i 2026, hvor 21 drenge står klar til endnu en spændende halv-sæson!
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik, så vi kan forbedre det både for dig og for andre. Vi benytter trafikanalyseværktøjet fra Google Analytics til at følge de besøgendes brug af siderne. For at kunne genkende tilbagevende besøgende, anvendes en cookie med unikt ID. Oplysningerne gemmes på Googles servere, og benyttes til at lave rapporter om brugen hjemmesiden. Denne information deles med tredjepart. Læs mere om cookies.
Luk